Bitcoin, SegWit, BIP 141, BIP 148, Bitcoin Cash, Segwit 2x, Lightning Network…. Her er hvad du har brug for at vide.

Opdateringen d. 1/8-2017 var den største event i bitcoins historie til dato.
Når en opdatering som denne skal implementeres, er der en helt specifik procedure der skal følges. Via platformen Github bliver forslag til forbedringer af koden til bitcoin protokollen foreslået (De tildeles et udviklingsnummer, fx Bip 141). De bliver testet, forbedret og til sidst sat op til afstemning i bitcoin netværket. Netværket (minere og folk som tilbyder deres computer tilgængelig på netværket til at have blockchainen liggende) vil så kunne stemme om opdateringerne ved at signalere tilbage, om de ønsker at implimentere en given opgraderet kode. Hvis nok signalerer for opdateringen, bliver koden aktiveret. Efter en sikkerhedsperiode, hvor alle i netværket kan nå at opdatere deres version af koden, vil koden så endelig blive låst og frigjort til brug på hele netværket. De som fremover ikke benytter den opdaterede kode, vil så spilde deres arbejde, fordi deres transaktioner ikke vil blive godkendt af resten af netværket.
Bitcoin er med årene blevet en stabil veteran bil. Utrolig velkørende af sin alder og meget pålidelig. Men hvis man sammeligner den med nyere modeller kan den ikke køre lige så stærkt, og den kan heller ikke de samme smarte ting som de nyere sportsmodeller kan. MEN den er stabil og går ikke i stå. Man kan måske fortsætte analogien, at hvis bitcoin skal blive ved at at køre på de samme veje, er der brug for at den bliver opdateret en smule, for at kunne følge med.
Det har taget mange år for udviklermiljøet at beslutte hvordan man kunne opgradere koden, med mindst mulig risiko og på bedste vis for at alle som styrker netværket kan være med, og netværket kan forblive så decentralt som muligt. Opdateringen skal også være bagudkompatibel.

Beslutningen for hvilken opdatering der skulle implementeres faldt på SegWit (Bip 141).
SegWit er en måde hvor man fjerner noget af den signatur som er tilknyttet hver transaktion, og flytter den til sit eget sidescript, så der er mere plads til flere transaktioner i hver blok i blockchainen, da selve signaturen fylder ca 60% af transaktionen. Det vil gøre at bitcoin flaskehalsen bliver gjort større, og netværket vil virke hurtigere. (noget simplificeret….) SegWit gør det også muligt at bygge flere lag på bitcoin protokollen. Mulighederne i disse lag, kan fx. være Lightning Network(forklarer dette senere).
En anden måde at få flere transaktioner ind i hver blok på, er ved at gøre hver blok større end den nuværende 1mb. Risikoen er, at hele blockchainen kan vokse noget hurtigere, og dermed kan det gøre at hver miner eller supporter af netværket skal have mere advanceret udstyr for at være med i netværket. Det er ikke tilfældet med SegWit. I teorien er der selvfølgelig også faldgrupper med SegWit. I og med du fjerner selve signaturen i transaktionen i blokken, fjerner du også noget af sikkerheden. Dog er transaktionen verificeret med signaturen, inden den bliver skrevet ind i blokken, men den er ikke længere direkte tilknyttet transaktionen. Det er lidt teoretisk uvist hvordan det kan have indflydelse på længere sigt.

Der var en gruppe minere og udviklere i bitcoin netværket som mente, at en bedre løsning på skalering ville være at implimentere større blokke, helt præcist op til 8mb blokke. De benyttede opdateringsdatoen 1/8 til at hardforke bitcoin og begynde at mine videre på en anden version af koden, hvor SegWit ikke er skrevet ind, men større blokke var. Bitcoin Cash så hermed dagens lys. Hvorfor hardforkede de? Når man hardforker, tager man den hidtil opbyggede blockchain og bygger videre på den, bare med en anden version af protokollen. Det giver mening på to plan. Dels fordi rigtig mange mennesker automatisk får den nye coin, og det gør at man automatisk får udbredt et nyt projekt til en masse mennesker, som er “tvunget” til at erklære ejerskab af deres gave eller sælge den. Gratis omtale og gratis distribuering af værdi, så man ikke kan beskyldes for at sidde på skattekisten selv og dele ud efterfølgende. (Note! LiteCoin er også en fork af Bitcoin protokollen)
At de så også vælger navnet Bitcoin Cash gør at de også giver sig selv en god start brandmæssigt. Da bitcoin og bitcoin cash er bygget over samme blockchain (samling af samtlige transaktioner og ejerskab) op til d. 1/8, gør at alle der ejede bitcoin før den dato og var i bisiddelse af deres private key, automatisk kunne erkende ejerskab af deres bitcoin (cash) på den nye gren af blockchainen. Selvom du ikke havde dine bitcoins et sted hvor du ejede en private key, er der flere exchanges som har meddelt at du vil få ejerskab af en tilsvarende mængde bitcoin cash, når de er klar til at give dig dem. Det kan tage lidt tid dog…

Bitcoin cash, BCH, blev født og en mindre gruppe minere tilsluttede sig projektet. De havde ændret på størrelsen af hver blok, så de nu kunne, hvis der var transaktioner nok, mine en 8mb blok. De havde også skrevet en kode ind som gjorde at sværhedsgraden for miningen blev justeret oftere end i bitcoin protokollen. Og det var vigtigt. For i starten arvede bitcoin cash ikke kun blockchainen, men de arvede også sværhedsgraden i hvor svært det var at mine en blok og derved endelig godkende og skrive transaktioner ind i deres nye blockchain. Da minerne bag bitcoin cash ikke på noget plan havde samme processor kraft i netværket som bitcoin havde, tog det mange timer før den første blok blev minet.  Og den næste og den næste, men til gengæld blev sværhedsgraden justeret og det blev lettere og hurtigere at køre den nye blockchain videre. Til sammenligning bliver der i bitcoin minet en blok ca. hvert 10. minut.
Lige i disse dage kører der nu et kapløb for minerne af begge blockchains. For sværhedsgraden skifter jævnligt og husk at for hver blok der mines, får mineren en belønning i form af 12,5 nye coins. Og med en pris på BCH på ca. $600 og det at blokkene er lettere at mine, har gjort at flere BTC minere er flyttet over på BCH netværket. Det giver så en selvmodsigende process, for hvis flere minere tilslutter sig og giver mere processorkraft, bliver sværhedsgraden så justeret igen og det er så igen ikke er mere profitibelt at mine BCH… Se evt følgende side for at se hvordan de to netværk “slås” om processorkraften. http://fork.lol/pow/hashrate

Tilbage på sporet.
Før bitcoin cash brød ud, havde man i netværket egentlig lavet en aftale ved et event i slut maj 2017 i New York. (The New York Agreement) Denne aftale betød at alle gik med til at implimentere SegWit i forløbet efter opdateringen 1/8, hvis man samtidig gik med til at implimentere 2MB blokke i en senere opdatering, kaldet SegWit 2x. Denne opdatering ville træde i kraft ca 90 dage efter at SegWit blev aktiveret. Altså omkring 18 november 2017. Denne aftale blev lavet før nogen vidste at bitcoin cash ville blive til.
Problematikken er nu at nogle støtter større blokke, nogle støtter SegWit, og nogle støtter begge dele. Dem som støtter større blokke som en løsning på skalering har dannet bitcoin cash. Dem som støtter SegWit, har fået det skrevet ind i bitcoin, så dem som ønsker begge dele står nu tilbage og venter på deres opdatering til 2MB blokke.
Dem som kun ønsker SegWit kan nu true med ikke at støtte 2X, da de har fået deres opdatering, og kan sige til de resterende, at de bare kan tilslutte sig “kopien” bitcoin cash, hvis de ønsker større blokke. Men det er nok ikke alle der ønsker det, da bitcoin brandet er stærk og der kun kan være én ægte bitcoin, og de så heller ej får SegWit.
Så hvad sker der omkring november? Måske får vi endnu en hardfork, hvor bitcoin med SegWit kører videre og en opgraderet version med 2MB blokke forgrener sig og endnu en kopi bliver født. Det vides endnu ikke…

Grunden til at bitcoin skulle udvide med 2MB blokke var jo at der skulle være mere plads i blokkene, så netværket kunne verificere flere transaktioner. Men nu hvor SegWit er aktiveret her d. 24/8, kan de mulige nye teknologier løse det problem.

Lightning Network er en måde at lægge et lag ovenpå bitcoin (gjort muligt af SegWit). Det gør at man kan køre en off chain event, hvor man kan køre utallige bitcoin transaktioner ved siden af den oprindelige bitcoin blockchain, og kun ind imellem verficere hvad der er sket af transaktioner. Forestil dig at vi der gerne vil sende coins til hinanden, tager vores coins ind i et seperat space, hvor vi bytter på kryds og tværs, og så med jævne mellemrum bliver der lige lavet en status til moderskibet, som så skriver slutresultatet ind i blockchainen. På den måde undgår man at alle mellemregningerne skal skrives ind i blockchainen, og dermed sparer man en masse plads.
Det er muligt med Lightning Network. Det er ikke implimenteret endnu, men er tæt på test. Hvis det lykkedes, er der ingen begrundelse for at udvide med større blokke (for nu). Tiden og teknologien vil vise, hvad der bliver muligt, og hvor markedet/forbrugerne vil lægge deres coins og transaktioner.
Lightning Network gør også at man ikke behøver at betale fees til minerne, før de endelige transaktioner bliver skrevet ind i blockchainen. Det gør også at fees generelt vil blive sat ned, og dermed vil minerne tjene mindre. Hvordan vil det give udslag fremover? Vil flere minere så flytte til BCH, hvor de dog også med lavere fees, dog kan lave flere transaktioner pr. blok og så tjene alligevel… Vi må se.

Af andre væsentlige faktorer for udviklingen er også, hvordan tror man Satoshi Nakomoto, grundlæggeren af bitcoin, egentlig forestillede sig at protokollen skulle skalere? Det bliver næsten religiøst, men hvem er mest sand mod founderen? Større blokke eller simplificering af hver transaktion?

Jeg vil ikke kalde det en krig, for det er en “krig” hvor alle vinder i deres egen gård. Og til slut vinder forbrugerne/shareholderne af krypto, for uanset hvad du mener er den rigtige løsning, så er den tilgængelig. Fremtiden er spændende og mulighederne uendelige.