Bitcoin, SegWit, BIP 141, BIP 148, Bitcoin Cash, Segwit 2x, Lightning Network…. Her er hvad du har brug for at vide.

Opdateringen d. 1/8-2017 var den største event i bitcoins historie til dato.
Når en opdatering som denne skal implementeres, er der en helt specifik procedure der skal følges. Via platformen Github bliver forslag til forbedringer af koden til bitcoin protokollen foreslået (De tildeles et udviklingsnummer, fx Bip 141). De bliver testet, forbedret og til sidst sat op til afstemning i bitcoin netværket. Netværket (minere og folk som tilbyder deres computer tilgængelig på netværket til at have blockchainen liggende) vil så kunne stemme om opdateringerne ved at signalere tilbage, om de ønsker at implimentere en given opgraderet kode. Hvis nok signalerer for opdateringen, bliver koden aktiveret. Efter en sikkerhedsperiode, hvor alle i netværket kan nå at opdatere deres version af koden, vil koden så endelig blive låst og frigjort til brug på hele netværket. De som fremover ikke benytter den opdaterede kode, vil så spilde deres arbejde, fordi deres transaktioner ikke vil blive godkendt af resten af netværket.
Bitcoin er med årene blevet en stabil veteran bil. Utrolig velkørende af sin alder og meget pålidelig. Men hvis man sammeligner den med nyere modeller kan den ikke køre lige så stærkt, og den kan heller ikke de samme smarte ting som de nyere sportsmodeller kan. MEN den er stabil og går ikke i stå.